'Søn' i Biblen

Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.

Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!

- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!

Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.

Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;

Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange.

Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;

Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!

Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;

Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!

Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.

En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.

Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.

Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;

Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;

Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?