'Viis' i Biblen

For at give Sagen et andet Udseende har din Træl Joab gjort således. Men min Herre er viis som en Guds Engel, så han ved alle Ting på Jorden!"

Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, glædede det ham meget, og han sagde: "Lovet være HERREN i dag, fordi han har givet David en viis Søn til at herske over dette store Folk!"

Og Huram føjede til: "Lovet være HERREN, Israels Gud, som har skabt Himmelen og Jorden, at han har givet Kong David en viis Søn, der har Forstand og Indsigt til at bygge et Hus for HERREN og et kongeligt Palads.

Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

(19:8) HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde! 

Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;

Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.

Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber. 

Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.

Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

Da sagde jeg ved mig selv: "Tåbens Skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?" Og jeg sagde ved mig selv, at også det er Tomhed;

Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.

Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

men der fandtes i Byen en fattig Mand, som var viis, og han frelste den ved sin Visdom. Men ingen mindedes den fattige Mand.

Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav også Folket Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.

Men viis er og han, lader Ulykke komme og går ej fra sit Ord.

Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENs Mund talet, så han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt øde, afsvedet som en Ørken, mennesketomt?

(14:10) Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er HERRENs Veje; retfærdige vandrer på dem, men Syndere snubler på dem. 

Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Dårskab?

Efter den Guds Nåde, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpå. Men enhver se til, hvorledes han bygger derpå!

Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Dåre, for at han kan vorde viis.

Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis iblandt eder, som kan dømme sine Brødre imellem?

og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus.

Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!