'Dem' i Biblen

Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!

thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.

så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.

Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.

Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.

Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.

Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.

Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;

Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;

Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.

thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.

men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.

Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.

Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.

Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"