'Dine' i Biblen

(8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

(8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

(8:7) du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

Til Korherren. Al-mut-labben. Salme af David. (9:2) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

(20:4) han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela.

(20:6) at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

(21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.

Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

(34:14) så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

(36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

(36:8) hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

(42:8) Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

(45:6) Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

(45:8) Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

(45:9) af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

(45:17) Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet!

(48:12) Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

(51:15) Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

(52:11) Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn. 

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(60:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

(61:5) Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.

(63:8) thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

(65:5) Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

(65:9) så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

(65:12) Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;

sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

(68:24) at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm! 

Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang (75:2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

(77:12) Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

(77:13) Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

(77:18) Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

(77:20) din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

(83:3) Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af Kora-Sønnerne (84:2) Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!

(84:4) Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

(88:8) tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

(88:17) din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

(89:11) Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

(89:20) Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

(89:52) hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

(92:6) Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer! 

Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!

(102:15) thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

(102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

(102:26) Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

(102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

(102:29) Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn. 

Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

(108:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!

Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!