'En' i Biblen

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. (3:2) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

(4:8) HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(5:7) tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

(5:10) Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.

(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

(7:12) retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

(7:16) han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

(9:10) HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.

HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

(18:12) han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

(18:32) Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

(19:6) som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

(21:4) Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.

(21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

(22:26) Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.

får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

(31:3) du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

(31:13) Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

(31:21) Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

(31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!

Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

(34:7) Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

(36:5) på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

(38:5) thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

(38:14) Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

(38:15) som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

(39:12) Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

(39:13) Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

(40:3) Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

(40:4) en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

(40:10) I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

(40:11) Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

(41:7) Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

(41:9) "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

(42:9) Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

(44:21) Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

Til Korherren. Al-shoshannim. Maskil af Kora-Sønnerne. En Bryllupssang (45:2) Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

(45:7) Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

Til Korherren. Af Kora-Sønnerne. Al-alamot. En Sang (46:2) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde

(46:5) En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

(47:3) Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

(47:8) thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne (48:2) Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.

(48:7) af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.

(49:8) Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

(49:17) Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

(51:12) skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;

(51:14) glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!

(51:19) Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.

(52:4) Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

(53:3) Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

(55:13) Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

(55:14) men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

(57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

(59:17) Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

(61:3) Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

(62:4) Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

(62:10) Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

(64:7) De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

(64:8) Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

Til Korherren. Salme af David. En Sang (65:2) Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;

lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

Til Korherren. Til Strengespil En Salme. En Sang (67:2) Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela -

Til Korherren. Salme af David. En Sang (68:2) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

(68:12) Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

(68:21) En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

(68:34) hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

(69:9) fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

(69:23) Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang (75:2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

(75:8) Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.