'Han' i Biblen

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! 

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. (3:2) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

(3:5) Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.

(4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

(7:11) Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

(7:13) Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;

(7:14) men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.

(7:15) Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

(7:16) han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

(9:8) Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

(9:12) Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

(9:13) Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn! 

Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god! 

som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

(18:10) Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

(18:11) båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

(18:12) han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

(18:15) Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

(18:17) Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

(18:20) Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

(18:31) Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

(18:42) De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

(19:5) når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

(19:13) Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

(20:3) Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;

(20:4) han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela.

(20:5) Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd,

Til Korherren. Salme af David (21:2) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

(21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

(22:9) "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

(22:25) Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

(22:29) Thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

(22:32) de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind. 

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.

thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.

han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.

Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela. 

God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.

Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.

Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

(31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

(31:24) Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.

han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.

Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.

thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.

Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;

han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

(34:5) Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.

(34:7) Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

(34:19) HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.

(34:21) han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.

Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

(36:4) Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

(36:5) på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.