'Hjerte' i Biblen

idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!

lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;

det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;

Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.

og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,

bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.

Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.

Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.

Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.

Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.

Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.

Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.

Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.

Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.

Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"

En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen, hvor han vil.

Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.

Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.

Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;

Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;

thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.

Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,

Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.