'Hvor' i Biblen

HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede HERREN: "Jeg har gennemvanket Jorden på Kryds og tværs."

HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede HERREN: "Jeg bar gennemvanket Jorden på Kryds og tværs."

Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!

"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket." 

Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!

men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?

Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"

når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"

Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage! 

Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!

Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren?

"Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!

Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!

han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.

Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den! 

thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

(41:4) Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.