'Ikke' i Biblen
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!
Stol på HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand;
Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; -
sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;
thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.
Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;
Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.
Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;
slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!
når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;
hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.
Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.
det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.
To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.
Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!
Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."
Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;