'Af' i Biblen

Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.

Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;

men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra. 

Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig.

Stol på HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand;

Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;

da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.

Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;

Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;

det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;

Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,

Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;

Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!

den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;

han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab. 

red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.

Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.

HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.

Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.

Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.

Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.

Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.

Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.

Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.

I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.

HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.

se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.

Følgende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.

Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.

Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.

Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.

De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.

en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.