'Da' i Biblen

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. (3:2) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

(4:8) HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

(8:5) hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

(18:8) Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

(18:38) Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

(22:25) Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

(39:4) mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

(39:8) Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

(40:8) Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

(51:8) Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.

(51:15) Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

(51:21) Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter. 

(53:5) Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?

(53:6) Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem.

(54:8) Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;

(55:7) Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

(55:9) Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(61:3) Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

(61:9) Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter. 

(63:5) Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

(64:8) Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

Til Korherren. Salme af David. En Sang (68:2) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

(68:8) Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

(68:14) Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

(68:15) Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

(76:7) Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

(76:10) da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.

(77:10) har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.

Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

(80:19) Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!

(81:6) han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

(81:13) Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

(81:15) Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

(89:33) da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile! 

Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer

(102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.

Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,

da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;

så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;

da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"

Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?

Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;