'Din' i Biblen

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!" Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn.

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Da sagde HERREN til Satan: "Se, han er i din Hånd; kun skal du skåne hans Liv!"

Da sagde hans Hustru til ham: "Holder du endnu fast ved din Fromhed? Forband Gud og dø!"

Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?

du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;

Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.

End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!

Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd

nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?

Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu!

Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.

Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!

Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?

Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?

Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;

Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,

"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?

Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!

Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?

Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,

Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

(40:32) Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.