'Din' i Biblen

(3:9) Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela. 

(5:8) Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

(5:9) Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!

Til Korherren. Til strengespil. Al-ha-sheminit. Salme af David. (6:2) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

(6:5) Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. (8:2) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

(8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

(9:15) at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

(13:6) Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt. 

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner. 

(18:16) Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

(18:30) Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

(18:36) Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

(18:51) du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig. 

(19:12) Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

(19:14) Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

(20:6) at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

Til Korherren. Salme af David (21:2) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

(21:6) Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.

(21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.

(21:13) thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

(21:14) HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk! 

(22:26) Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid! 

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

(31:6) i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

(31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

(31:16) mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

(31:17) lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

(31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.

Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig. 

(34:14) så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris. 

(36:6) HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

(36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

(36:8) hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

(36:9) de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

(36:11) Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Salme af David. Le-hazkir (38:2) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

(38:4) Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

(39:11) Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

(40:9) at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

(40:11) Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

(40:12) Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

(40:17) Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

(42:4) Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

(42:11) Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"

Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

(44:4) thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

(44:18) Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

(44:19) Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

(44:23) nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

(44:27) Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld! 

(45:4) Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,

(45:5) Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting!

(45:6) Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

(45:7) Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

(45:8) Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

(45:10) Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.

(45:11) Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus,

(45:12) at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.

(45:13) Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

(48:10) I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;

(48:11) som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,

(49:19) Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

Til Korherren. Salme af David (51:2) Dengang Profeten Nathan kom til ham, fordi David havde været sammen med Bathseba (51:3) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

(51:13) kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;

(51:14) glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!

(51:16) Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;

(51:17) Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

(51:20) Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!

Til Korherren. Maskil af David (52:2) Dengang Edomitten Do'eg gik hen og fortalte Saul, at David var taget ind til Akimelek (52:3) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?