'Din' i Biblen

Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

Stol på HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand;

Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;

så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.

Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; -

sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.

Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i din Nærhed.

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;

Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?

Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!

din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!

Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.

Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;

Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,

Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!

Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;

skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.

Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.

Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.