'Ej' i Biblen

Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.

(5:6) for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,

Til Korherren. Til strengespil. Al-ha-sheminit. Salme af David. (6:2) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

(9:7) Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

(9:11) og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

(9:18) Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

(9:19) Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,

som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,

ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes. 

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

(18:39) slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

(19:14) Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

(22:3) Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

(31:18) HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

(36:12) Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

Salme af David. Le-hazkir (38:2) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

(38:10) HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

(38:14) Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

(39:13) Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

(39:14) Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til! 

(40:5) Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

(40:7) Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

(40:11) Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

(40:18) Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud! 

Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

(44:4) thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

(44:7) thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

(44:10) Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

(44:19) Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

(44:22) vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

(44:24) Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

(49:17) Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

(52:9) "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (55:2) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

(55:13) Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

(55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig! 

(59:6) Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

(60:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

(69:6) Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

(69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

(69:18) dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

(69:29) lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

(69:34) Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

(70:6) Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE! 

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm! 

(75:5) Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,

(75:7) Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

(81:10) En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

En Sang. Salme af Asaf (83:2) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

(89:35) jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

(89:44) hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

(92:7) Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?