'Ej' i Biblen

Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.

køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.

thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,

hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!

und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,

Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;

Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. 

HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.

Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.

Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.

Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.

Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.

Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!

Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.

Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;

Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;

Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!" 

Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;

Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.

Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;

Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;

Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.

Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.

0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.

thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;

En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.