'Har' i Biblen

Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"

Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!

HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.

Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt;

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.

thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.

Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;

thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred

jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;

hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:

Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!

De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.

Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.

Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.

Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.

En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede. 

Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.

Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab.

Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.

Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.

Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.

Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.

en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.

Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.

Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.

Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,

Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.