'Sjæl' i Biblen

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(6:4) Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

(6:5) Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

(22:21) Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

(22:30) De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

(30:4) Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

(31:10) Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.

På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;

(34:3) min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

(34:23) HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde. 

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (42:2) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(42:7) Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

(44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

(49:8) Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

(49:9) - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live

(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

(54:6) Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!

(55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys. 

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(57:4) han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

Til Korherren. Efter Jedutun. Salme af David (62:2) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

(62:6) Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

Salme af David. Dengang han var i Judas ørken (63:2) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

(63:6) Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

(63:9) Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

(69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

(69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

(77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

(84:3) Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!

Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

(88:15) Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN! 

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! 

de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;

overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot! 

så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.

Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,

på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

(142:5) Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

(142:8) udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.