'Ved' i Biblen

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner. 

(18:16) Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

(18:30) Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

(19:6) som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

(19:7) rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

(20:7) Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

(20:8) Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.

Til Korherren. Salme af David (21:2) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

(21:6) Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.

(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

(22:10) Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.

Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.

Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

(36:9) de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

(40:10) I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

(40:16) Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

(42:8) Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

(44:6) Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

(44:13) dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

(44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

(45:9) af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

(45:10) Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.

(46:4) om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

(49:15) I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (54:2) Dengang Folkene fra Zim kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem (54:3) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,

(55:4) jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

(55:18) Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(59:7) Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!

(59:15) Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,

(63:12) Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes. 

(65:9) så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

(69:13) De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

(69:20) Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

(70:4) lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!"

Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

(77:21) Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd. 

hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

(81:4) stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

(81:8) I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

(83:10) Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,

(83:11) der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!

(84:11) Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.

(85:6) Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt.

(89:17) De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

(89:18) Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

(89:25) med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

(89:36) Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:

Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

(92:3) ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

(102:9) mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,

Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt. 

Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.