'Gud' i Biblen

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

Til Korherren. Til strengespil. Salme af David. (4:2) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

(5:3) lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(5:11) Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

(7:11) Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

(7:12) retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

(8:6) Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

(9:18) Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

(18:3) HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

(18:22) thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

(18:29) Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

(18:32) Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

(18:33) den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

(18:47) HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

(18:48) den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David (22:2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

(22:3) Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

(22:11) på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.

Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler! 

skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!

(30:3) HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! 

(31:6) i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

(31:15) Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

(36:8) hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

(38:16) Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

(38:22) HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

(40:4) en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

(40:6) Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

(40:9) at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

(40:18) Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud! 

(41:14) Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen! 

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (42:2) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

(42:4) Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(42:9) Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

(42:10) Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

(42:11) Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?

at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

(44:5) Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

(44:9) Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

(44:21) Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

(44:22) vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

(45:7) Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

(45:8) Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

Til Korherren. Af Kora-Sønnerne. Al-alamot. En Sang (46:2) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde

(46:6) i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

(46:8) Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

(46:11) Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!

(46:12) Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela. 

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (47:2) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!

(47:6) Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.

(47:7) Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;

(47:8) thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.

(47:9) Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.

(47:10) Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han! 

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne (48:2) Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.

(48:4) Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

(48:10) I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;

(48:15) kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. 

(49:8) Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

Salme af Ashaf (50:2) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer.