'Ham' i Biblen

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! 

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(5:13) Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold. 

(8:5) hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

(8:6) Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

(8:7) du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

(13:5) og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

(18:9) Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

(18:13) Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

(18:24) Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

(18:25) HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

(18:31) Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

(20:7) Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

(21:3) Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.

(21:4) Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.

(21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

(21:6) Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.

(21:7) Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.

(22:9) "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

(22:24) "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

(22:25) Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

(22:27) de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

(22:30) De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

(22:31) Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;

en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!

Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

(34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

(34:7) Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

(34:8) HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

(34:9) Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

(34:10) Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.

(34:20) Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;

(34:23) HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde. 

Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

(36:3) thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt. 

Til Korherren. Salme af David (41:2) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

(41:3) HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

(41:4) På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

(41:9) "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

(49:18) thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

Til Korherren. Salme af David (51:2) Dengang Profeten Nathan kom til ham, fordi David havde været sammen med Bathseba (51:3) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

(52:8) De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

(55:13) Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

Til Korherren. Al-jonat-elem-rehokim. Miktam af David. Dengang Filistrene i Gat greb ham (56:2) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

(61:8) Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

Til Korherren. Efter Jedutun. Salme af David (62:2) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

(62:4) Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

(62:5) Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

(62:6) Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

(62:9) stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.

(63:12) Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes. 

(64:5) for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

(64:11) de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe! 

lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

(67:8) Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham! 

(68:5) Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,

(68:34) hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

(69:31) Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

(69:35) Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

(76:12) Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.