'Ham' i Biblen

hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier.

ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke. 

Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;

hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;

Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.

Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.

Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.

Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.

En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.

Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.

Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.

Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!

Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."

Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.

Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.

Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.

Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.