'Hvo' i Biblen
Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!"
En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han ligger og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække ham!
Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordåd, underfuld i dine Gerninger!
Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander!
Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gud lader det ske!
Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.
Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
(4:7) Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
(6:6) Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?
(12:5) dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.
(19:13) Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
(22:27) de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?
Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!
Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.
alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
(60:11) Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
(76:8) Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde?
(77:14) Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
(89:7) Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
(89:9) HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.
Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
(108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"
Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.
Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed.
Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?
Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?
Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?
Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom får et Menneskes Åsyn til at lyse, og Åsynets Hårdhed mildnes.
Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: "Hvad gør du?"
at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham hvorledes Fremtiden bliver?
Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?
Når I kommer at stedes for mit Åsyn, hvo kræver da af jer, at min Forgård trampes ned?
Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forgår.
Thi Hærskarers HERREs Råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte Hånd, hvo tvinger vel den tilbage?
Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?
og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af den fede bal; det går den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der får Øje på den, plukker den, og knap er den i Hånden, før han har slugt den.
Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen, måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskål Høje?
Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; så stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.
Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå,
Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste den samme.
Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger.
Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: "Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord.
Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?
Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte?
Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem høre og sige: "Det er sandt!"
den eneste også i Fremtiden. Ingen frier af min Hånd, jeg handler - hvo gør det ugjort?