'Og' i Biblen

men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! 

(3:4) Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.

(3:6) Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

Til Korherren. Til strengespil. Salme af David. (4:2) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

(4:5) Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.

(4:6) Bring rette Ofre og stol på HERREN!

(4:8) HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

(4:9) I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed. 

Til Korherren. Til fløjtespil Salme af David. (5:2) HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,

(5:3) lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

(5:4) Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

(5:8) Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

(6:5) Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

(6:11) Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam. 

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

(7:9) HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!

(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

(7:13) Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;

(8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

(8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

(8:6) Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

(8:8) Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,

(8:9) Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.

(9:3) glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

(9:4) fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.

(9:5) Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

(9:11) og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold. 

retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

(12:3) de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

(12:6) "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

(13:5) og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!

Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte;

ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,

ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes. 

HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

(18:4) Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

(18:8) Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

(18:13) Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

(18:14) HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

(18:15) Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

(18:17) Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

(18:24) Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

(18:27) du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

(18:34) gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

(18:49) og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

(18:50) HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

(18:51) du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig. 

(19:4) Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

(19:7) rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

(19:11) kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

(19:12) Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

(19:14) Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

(19:15) Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser! 

(20:4) han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela.

(20:7) Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

(20:9) De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode.

(20:10) HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder! 

(21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

(21:6) Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.

(21:14) HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk! 

(22:4) Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

(22:5) På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

(22:6) de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

(22:8) alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

(22:9) "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

(22:12) Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

(22:17) Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

(22:27) de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

(22:28) Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

(22:30) De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider. 

HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;

Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?

Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;

Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.