'Sig' i Biblen

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. (3:2) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

(3:7) Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

(7:14) men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.

han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

(18:12) han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

(18:39) slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

(18:46) Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

(19:12) Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

(22:5) På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

(22:6) de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

(22:19) Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

(22:28) Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

(22:30) De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;

thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

(34:3) min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

(34:13) Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

(36:8) hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

(36:13) Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig. 

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

(38:12) For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

(38:17) når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

Til Korherren. Salme af David (40:2) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

(40:5) Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

Til Korherren. Salme af David (41:2) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

(44:3) Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

(44:11) du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

(48:3) Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.

(48:4) Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.

(48:5) Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;

(48:12) Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.

(49:7) de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

(49:14) Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.

(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

(49:19) Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (54:2) Dengang Folkene fra Zim kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem (54:3) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,

(54:7) Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!

(56:7) De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

(58:5) Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

(63:9) Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

(69:16) lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

(69:33) Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

(69:35) Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

(77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

(77:17) Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

(83:9) også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.

(84:4) Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

(85:7) Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

(89:25) med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."

Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,

Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer

Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.

Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!

Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,

det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;

(102:17) thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

(102:18) han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!