'Deres' i Biblen

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

(4:8) HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

(5:10) Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.

(5:11) Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

(9:6) Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

(9:16) Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

(18:31) Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

(18:46) Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

(21:11) Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.

(21:13) thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

(22:27) de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

(22:30) De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!

han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.

(34:16) på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;

(34:17) Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

(34:18) når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.

deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt. 

(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

(40:16) Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

(44:4) thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

(45:16) De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

(46:4) om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

(49:7) de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

(49:12) deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

(49:14) Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.

(49:15) I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

(55:10) Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

(55:16) Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

(55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig! 

(56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

(57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

(58:7) Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

(58:10) Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

(59:8) Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

(59:13) giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

(61:6) Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

(62:5) Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

(64:9) han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

(65:8) du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,

(68:31) Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

(69:23) Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

(69:26) deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

(70:4) lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!"

han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

(81:13) Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

(81:15) Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

(81:16) Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

(83:12) Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,

(83:17) fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;

(85:3) tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.

(85:9) Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

(89:33) da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

Strømme lod runge, HERRE, Strømme lod runge deres Drøn, Strømme lod runge deres Brag.

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud. 

Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.

(102:18) han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

(102:29) Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.