'Om' i Biblen

Når så Gæstebudsdagene havde nået Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: "Måske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte." Således gjorde Job hver Gang.

Da Jobs tre Venner hørte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar, og aftalte at gå hen og vise ham deres Medfølelse og trøste ham.

Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!

Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;

Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!

Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

da talte jeg uden at frygte ham,, thi min Dom om mig selv er en anden! 

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;

Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!

Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.

Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.

samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,

Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.

Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.

Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;

I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.

Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.

Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!

Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;

Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 

Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.

(41:4) Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

(41:6) Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.

Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig;

Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!

Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!"