'Skal' i Biblen

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

(4:3) Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela.

(5:6) for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,

(6:11) Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam. 

(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

(9:9) skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

(9:18) Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold. 

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

(13:5) og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!

Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes! 

ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes. 

Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner. 

(22:27) de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

(22:28) Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

(22:30) De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

(22:31) Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

(22:32) de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind. 

HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider. 

Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.

HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! 

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.

Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

(34:3) min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

(34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

(34:22) Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

(34:23) HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde. 

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris. 

(36:3) thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

(39:5) Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

(40:4) en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

(40:12) Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(42:10) Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

(45:13) Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

(45:18) Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid. 

(48:15) kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. 

(49:4) Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

(49:15) I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

(51:15) Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

(51:16) Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;

(51:17) Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

(51:21) Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter. 

(53:7) Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes. 

(55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig! 

(56:5) og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(56:11) Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

(57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

(58:12) Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!" 

(59:12) Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

(60:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

(61:7) Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

(61:8) Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

(62:3) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

(62:7) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

(63:4) thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

(63:10) Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

(63:12) Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes. 

(67:4) Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;

(67:5) Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.

(67:6) Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!

(68:30) For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

(69:15) Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

(69:35) Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

(69:36) thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

(69:37) hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri. 

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;