'Min sjæl' i Biblen

lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"

Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.

I deres Råd giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenrådigt lamslog de Okser.

Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.

Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder.

Hvem kan måle Jakobs Sandskorn, hvem kan tælle Israels Støvgran? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som deres!

Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke!

Men Hanna svarede: "Nej, Herre! Jeg er en hårdt prøvet Kvinde; Vin og stærk Drik har jeg ikke drukket; jeg udøste kun min Sjæl for HERRENs Åsyn.

Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.

så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.

Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(6:4) Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

(6:5) Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

(22:21) Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

(30:4) Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

(31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

(31:10) Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

(34:3) min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (42:2) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

(42:7) Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

(54:6) Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!

(55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys. 

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(57:4) han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

Til Korherren. Efter Jedutun. Salme af David (62:2) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

(62:6) Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

Salme af David. Dengang han var i Judas ørken (63:2) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

(63:6) Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

(63:9) Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

(69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

(69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

(77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

(84:3) Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!

Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

(88:15) Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN! 

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! 

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,

på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

(142:5) Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

(142:8) udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig. 

Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela.

Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.

For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,

udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener. 

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!