'Kan' i Biblen

Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?

Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!

Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!

Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!

Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"

Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.

Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren?

Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!

Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!

hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom! 

Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,

der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.

Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.

Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?

Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?

Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?

Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? 

(40:25) Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

(40:26) Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

(40:31) Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?