'Til' i Biblen

Til Korherren. Salme af David. En Sang (68:2) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

(68:3) som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

(68:7) Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

(68:17) Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

(68:18) Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

(68:19) Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

(68:20) Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.

(68:21) En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

(68:32) De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.

Til Korherren. Al-shoshannim. Af David (69:2) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

(69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

(69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

(69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

(69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

Til Korherren. Af David. Le-hazkir (70:2) Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

(70:3) Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

(70:6) Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE! 

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang (75:2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

(75:5) Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,

Til Korherren. Til Strengespil. Salme af Asaf. En Sang (76:2) Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel,

(76:6) De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper.

(76:10) da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.

Til Korherren.Efter Jedutun. Salme af Asaf (77:2) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

(77:17) Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.

Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! 

Til Korherren. El-shoshannim-edut. Salme af Asaf (80:2) Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber,

(80:3) for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!

(80:7) Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.

(80:12) den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.

(80:17) Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!

Til Korherren. Al-ha-gittit. Af Asaf (81:2) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

(81:6) han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

(81:16) Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv! 

(83:9) også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.

(83:11) der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!

(83:13) fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."

(83:18) lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af Kora-Sønnerne (84:2) Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!

(84:6) Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser!

(84:7) Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.

(84:8) Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.

(84:9) Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.

(84:10) Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (85:2) Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,

(85:6) Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

(85:9) Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!

Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne Til Korherren. Al-mahalat-le-annot. Maskil af Ezraitten Heman (88:2) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

(88:3) lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

(88:10) mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

(88:14) Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

(88:18) som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

Maskil af Ezraitten Etan (89:2) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

(89:5) "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

(89:16) Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

(89:20) Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

(89:28) Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

(89:30) jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.