'Til' i Biblen

(9:18) Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

Til Korherren. Al-ha-sheminit. Salme af David. (12:2) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

(12:3) de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Til Korherren.Salme af David. (13:2) Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig?

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."

HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

(18:16) Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

(18:19) På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

(18:22) thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

(18:31) Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

(18:35) oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

(18:38) Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

(18:40) Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

(18:42) De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

(18:44) Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

Til Korherren. Salme af David (19:2) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

(19:3) Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

(19:5) når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

(19:7) rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

(19:10) HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

(19:15) Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser! 

Til Korherren. Salme af David (20:2) På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn!

Til Korherren. Salme af David (21:2) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

(21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.

(21:10) Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.

Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David (22:2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

(22:6) de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

(22:16) min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

(22:20) Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

(22:25) Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

(22:28) Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

(22:31) Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;

HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid! 

får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!

HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til at skælve!

HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven.

HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred! 

(30:3) HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

(30:4) Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

(30:9) Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

(30:11) HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!"

(30:12) Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,

Til Korherren. Salme af David (31:2) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.

(31:3) du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

(31:12) For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

(31:18) HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

(31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;

en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!

HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;

HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.

Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

(34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

(36:6) HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

(38:13) de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.