'Nâr' i Biblen

visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;

Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;

Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 

Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;

Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.

(41:17) Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

Til Korherren. Til strengespil. Salme af David. (4:2) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

(4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

(8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"

(12:9) De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn. 

Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes! 

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner. 

(19:5) når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

(19:7) rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

(21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.

(21:10) Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.

Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

(31:14) Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

(34:18) når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.

(36:6) HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

(38:17) når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

(39:12) Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

(42:11) Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"

(46:6) i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

(49:6) Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

(49:17) Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

(53:7) Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes. 

(56:4) Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

(57:11) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

(59:16) vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.

(61:3) Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

(63:7) når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

Til Korherren. Salme af David (64:2) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

(65:3) alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.

Til Korherren. Salme af David. En Sang (68:2) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

Til Korherren. Al-shoshannim. Af David (69:2) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

(69:33) Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

(84:6) Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser!

(84:7) Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne Til Korherren. Al-mahalat-le-annot. Maskil af Ezraitten Heman (88:2) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

(89:10) Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,

En Bøn. Til Brug for en Hjælpeløs, når han føler Afmagt og udøser sin Klage for Herren (102:2) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

(102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

(102:14) du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

(102:23) når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

(108:5) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg. 

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. 

Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen:

Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

(142:4) Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!

derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,

når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.

Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;

Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;

Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i din Nærhed.

Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.

hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;