538 begivenheder in 1 oversættelse

'Er' i Biblen

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. (3:2) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(3:4) Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.

(3:9) Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela. 

(4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(5:7) tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

(5:10) Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.

(6:7) Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(7:11) Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

(7:12) retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. (8:2) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

(8:5) hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

(8:10) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord! 

(9:7) Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

(9:21) HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela. 

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn! 

Til Korherren. Al-ha-sheminit. Salme af David. (12:2) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

(12:5) dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

(12:7) HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."

HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt. 

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

(18:31) Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

(18:32) Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

(19:6) som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

(19:7) rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

(19:8) HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

(19:9) HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

(19:10) HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

Til Korherren. Salme af David (21:2) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

(21:6) Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.

Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David (22:2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

(22:4) Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

(22:12) Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

(22:15) Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

(22:16) min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

(22:29) Thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;

er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!

Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela. 

Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.

HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!

(31:4) thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

(31:5) fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

(31:10) Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

(31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

(31:12) For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

(31:13) Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

(31:14) Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

(31:15) Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

(31:16) mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

(31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult:

saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.

Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.

Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;

han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.

På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931