'Mand' i Biblen

Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.

at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.

Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.

For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.

Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab. 

Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.

Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.

Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.

Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.

Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. 

Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.

Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.

Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind. 

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:

Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.

Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.

De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.

Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.

Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru. 

thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;