'Med' i Biblen

svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig! 

styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.

han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?

Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.

Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.

Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?

med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;

skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,

Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!

Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!

Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?

da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder

Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;

Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.

Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"

Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket

lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord. 

thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.

efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;

Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!

Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,

bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,

(40:25) Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

(40:28) Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

(40:29) Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

(40:31) Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.

Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring.

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

(5:7) tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

(5:13) Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold. 

(6:7) Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

(6:11) Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam. 

(7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

(7:15) Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

(8:6) Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

(9:9) skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

(9:21) HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela. 

(12:3) de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

(12:5) dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

(18:10) Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

(18:12) han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

(18:33) den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

(18:40) Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

(20:7) Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

(21:4) Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.