'Med' i Biblen

Hans Sønner havde for Skik at holde Gæstebud på Omgang hos hverandre, og de indbød deres tre Søstre til at spise og drikke sammen med sig.

så faldt Sabæerne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det."

Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: "Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det."

Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn, og han slog Job med ondartet Bylder fra Fodsål til Isse,

Og Job tog sig et Potteskår til at skrabe sig med, medens han sad i Askedyngen.

Men han svarede hende: "Du taler som en Dåre! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.

Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"

blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;

Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.

Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,

Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;

sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket." 

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen! 

"Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!

Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?

Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,

mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.

Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?

Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?

"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind

for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?

stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.

Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.

svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig! 

styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.

han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?

Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.

Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.

Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?

med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;

skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,

Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!

Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!

Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?

da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder

Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;

Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.

Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"

Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket

lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord. 

thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.

efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;