'For' i Biblen

Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.

Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;

så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.

den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!

så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.

Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nåde.

Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;

Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;

thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.

Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.

For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.

Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.

Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.

For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.

Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.

Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.

Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.

Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.

Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.

Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.

En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber. 

Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.

Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"

Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.

At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.

Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.

Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.

Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. -

Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd.

Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.

Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.

Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.

Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.

Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.

Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;

vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.