Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.

Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.

Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.

Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.

Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.

Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.

At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil. 

Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.

En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.

Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.

Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.

Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.

I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.