'At' i Biblen

de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;

Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;

Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;

at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.

at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?

at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.

Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. 

At vogte påTugt erVej tiILivet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.

At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.

At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.

Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.

Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.

At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.

At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.

Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!

To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om.

At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.

At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.

Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.

Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.

Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;

Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.

vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.

Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.

Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,

At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.