'Men' i Biblen

men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,

mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.

men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel. 

men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra. 

Stol på HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand;

Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.

i den gudløses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.

Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nåde.

De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam. 

men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag:

men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;

Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden. 

Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.

HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.

Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.

For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.

Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.

Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.

Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.

Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.

Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.

Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.

Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.

Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.

Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.

Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?

Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab. 

At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.

Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.

Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.

Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.

Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.

Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel.

Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag. 

HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.

du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;

men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;

thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.

thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.

men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.

Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed

Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.

Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?

Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.

Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.

Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.

Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.

Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.

Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.

Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"