Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.

Til Korherren. Salme af David (19:2) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

(46:11) Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!

Til Korherren. Af Kora-Sønnerne. Al-alamot. En Sang (46:2) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde

Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

HERRE, du ransager mig og kender mig!

HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

(19:8) HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;

(51:7) Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.

HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

(51:12) skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;

Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

(19:15) Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser! 

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt. 

Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.

Til Korherren. Salme af David (51:2) Dengang Profeten Nathan kom til ham, fordi David havde været sammen med Bathseba (51:3) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris! 

(8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David (22:2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

(12:7) HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (42:2) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!

(34:9) Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult:

Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.

Råb af Fryd for HERREN, al jorden,

HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.

men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen:

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?

Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN! 

Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.

(55:23) Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

Salme af David. Dengang han var i Judas ørken (63:2) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.

Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.

(18:3) HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

(8:5) hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af. 

Til Korherren. Salme af David (40:2) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

(34:19) HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

(8:10) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord! 

(84:12) Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.

Til Korherren. Al-ha-gittit. Af Asaf (81:2) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;

alt hvad der ånder, pris HERREN! Halleluja!

Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

(34:5) Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.

Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.

Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

(22:24) "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

(5:7) tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

(3:5) Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.

(4:6) Bring rette Ofre og stol på HERREN!

(9:12) Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

(18:20) Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

(6:8) mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

(7:9) HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!

Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

(22:25) Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

(5:8) Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

(3:6) Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

(6:9) Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

(4:7) Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

(5:9) Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!

(18:21) HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

(9:13) Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

(9:21) HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela. 

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

(9:17) HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

(6:10) HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

(9:16) Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.

(7:13) Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;

(5:11) Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

(9:20) Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold. 

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

(4:8) HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

(88:10) mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

(18:22) thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

(22:32) de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind. 

(22:27) de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

(7:14) men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.

(22:31) Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

(9:14) "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

(5:12) Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!

(19:3) Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

(5:10) Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.

(9:15) at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"

(3:7) Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN! 

(18:26) Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!

(7:11) Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

(18:24) Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

(7:12) retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

Til Korherren. Til strengespil. Salme af David. (4:2) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.

Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

(18:33) den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

(3:9) Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela. 

(5:6) for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,

(9:19) Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. (3:2) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

Til Korherren. Al-ha-sheminit. Salme af David. (12:2) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

(22:26) Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

(9:10) HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

(6:11) Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam. 

(4:5) Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

(18:29) Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

(18:30) Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

(9:3) glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

(5:13) Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold. 

(9:8) Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

(18:32) Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

(18:28) De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn! 

(8:9) Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.

(12:6) "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

thi den gudløse praler af sin Sjæls Atfrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

(55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig! 

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(12:3) de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

(12:8) HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

(9:6) Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

(9:7) Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

Til Korherren. Til strengespil. Al-ha-sheminit. Salme af David. (6:2) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

(6:6) Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

(18:36) Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

(9:4) fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.

(7:16) han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

(18:34) gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

(8:8) Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

(12:4) Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

(7:15) Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

(9:9) skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

(9:5) Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

(4:3) Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela.

(4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

(12:5) dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

(12:9) De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn. 

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

(18:40) Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

(5:3) lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

(6:4) Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

(22:28) Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

(7:18) Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn. 

han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

(18:23) hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

(6:7) Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

(6:3) vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

(7:17) Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.

Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgårde, tak ham og lov hans Navn!

(6:5) Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

(7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

(22:17) Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

(51:19) Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."

Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

(22:29) Thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,

Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.

Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!

Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,

(41:10) Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. (8:2) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

(30:6) Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.

At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;

(7:8) Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!

(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt. 

Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

Til Korherren. El-shoshannim-edut. Salme af Asaf (80:2) Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber,

Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

(34:8) HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider. 

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

(8:6) Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.

Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.

Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

(83:19) Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden! 

(34:21) han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.

(68:6) faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.

HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

(9:18) Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

(22:19) Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;

I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

(45:7) Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?

En Salme. En Sang på Sabbatsdagen (92:2) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

(102:26) Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!

Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!

Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving,

Giver HERREN, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris,

Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

(8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

Til Korherren. Til Strengespil En Salme. En Sang (67:2) Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela -

Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land -

Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"

Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

tjener HERREN med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel!

Maskil af Ezraitten Etan (89:2) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (47:2) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!

HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Til Korherren. Efter Jedutun. Salme af David (62:2) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

(36:6) HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

Salme af Ashaf (50:2) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

(34:20) Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;

Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,

(40:7) Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! 

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

En Sang. Salme af David (108:2) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.

(62:6) Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

Til Korherren. Til fløjtespil Salme af David. (5:2) HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,

Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje!

(51:9) Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;

giver HERREN hans Navns Ære; tilbed HERREN i helligt Skrud!

sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

(34:4) Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!

(4:9) I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed. 

(22:23) Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

(62:8) Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

(51:8) Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.

Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

(68:19) Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

(3:4) Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.

Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(19:9) HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

Til Korherren. Salme af David (41:2) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

(18:31) Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

(8:7) du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.

Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.

(22:8) alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

(19:5) når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang;

Til Korherren. Al-mahalat. Maskil af David (53:2) Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

(9:11) og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

(68:7) Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

Til Korherren. Al-mut-labben. Salme af David. (9:2) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

(69:31) Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

(69:22) de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk! 

Til Korherren.Salme af David. (13:2) Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig?

(56:4) Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

(31:25) Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN! 

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

(31:10) Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

(40:9) at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

(68:20) Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer;

Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm.

(19:10) HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.

(20:8) Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.

(69:10) Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

(84:11) Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.

Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed! 

Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen! 

Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.

Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje!

(68:5) Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af Kora-Sønnerne (84:2) Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!

(62:9) stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

HERRE, hvo kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg?

I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;

(51:14) glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!

(55:18) Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne (48:2) Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.

Råb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;

(5:4) Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

(34:10) Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.

den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke.

Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!

HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,

(48:15) kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. 

(36:10) thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

(34:16) på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner. 

Fra det dybe råber jeg til

(31:6) i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

(56:9) Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Til Korherren.Efter Jedutun. Salme af Asaf (77:2) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

(22:4) Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

Til Korherren. Al-shoshannim. Maskil af Kora-Sønnerne. En Bryllupssang (45:2) Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;

Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

(31:24) Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;

Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

Til Korherren. Al-shoshannim. Af David (69:2) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,

Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

(40:4) en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

Til Korherren. Salme af David (31:2) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.

(19:13) Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

(51:13) kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;

HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, HERRE;

(30:12) Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,

(22:3) Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling!

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;

HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!

Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.

Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!

Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.

Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (49:2) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?

(13:6) Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

(22:15) Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

Til Korherren. Salme af David. En Sang (68:2) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

(58:4) Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?

(45:8) Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

(40:3) Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

(63:4) thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

(34:18) når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.

(19:11) kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.

kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.

(30:11) HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!"

(18:25) HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

(51:18) Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.

(89:15) Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.

Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber. 

(89:4) Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:

Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (85:2) Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,

(36:8) hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte,

at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

(51:5) Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.

thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.

Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

(22:10) Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed!

Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

(22:30) De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

(85:11) Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;

Til Korherren. Salme af David (20:2) På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn!

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

(51:4) tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!

(92:13) De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

(68:12) Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

(39:3) Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

(34:12) Kom hid, Børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.

(22:18) jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.

Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.

Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.

Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,

Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

(40:8) Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

(85:9) Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!

(30:3) HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.

(39:5) Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

(42:9) Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

(31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Til Korherren. For Jedutun. Salme af David (39:2) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder! 

Til Korherren. Maskil af David (52:2) Dengang Edomitten Do'eg gik hen og fortalte Saul, at David var taget ind til Akimelek (52:3) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

Til Korherren. Til Strengespil. Af David (61:2) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

(84:6) Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser!

HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred! 

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse. 

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

(30:8) HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.

HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver!

Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

(34:7) Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.

Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!

Løft eders Hænder mod Helligdommen og lov HERREN!

Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

(19:14) Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

Til Korherren. Salme af David (21:2) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

(34:15) hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.

Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."

HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.

(22:11) på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).

Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

(89:16) Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

(18:4) Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;

lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;

ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes. 

(51:15) Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

(34:11) Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.

(18:8) Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes! 

Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.

HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk! 

Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang (75:2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

Til Korherren. Salme af David. En Sang (65:2) Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne Til Korherren. Al-mahalat-le-annot. Maskil af Ezraitten Heman (88:2) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte;

tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!

(30:5) Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!

Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.

thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.

(57:8) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,

(65:3) alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.

Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

(42:7) Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

(55:17) Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

(22:13) Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (55:2) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.

Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.

(61:3) Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,

Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;

nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.

HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge for evigt.

(68:3) som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

(68:4) Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.

Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

(62:12) Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

(62:13) Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning. 

Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;

som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg. 

(18:5) Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

(65:5) Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.

gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!

Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.

Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt.

(31:16) mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

(52:10) Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

(40:6) Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.

En Sang. Salme af Asaf (83:2) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;

pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,

Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

(18:50) HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

(22:20) Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord.

(42:8) Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

(49:8) Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

(48:3) Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.

(36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,

(102:19) For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd

(89:35) jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

Salme af David. Le-hazkir (38:2) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

(18:17) Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!

HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen!

De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.

(89:20) Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

(84:7) Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.

(40:5) Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

En Bøn. Til Brug for en Hjælpeløs, når han føler Afmagt og udøser sin Klage for Herren (102:2) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

(89:28) Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

(22:16) min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

(45:12) at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.

spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

(76:11) Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig.

(36:9) de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

Til Korherren. Al-jonat-elem-rehokim. Miktam af David. Dengang Filistrene i Gat greb ham (56:2) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.

(75:7) Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;

(18:35) oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

(31:15) Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;

Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

(19:6) som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

(46:10) Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.

(46:5) En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

(18:11) båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,

Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

(34:14) så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

(89:21) jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;

HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!

(18:6) Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!

HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;

(84:3) Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!

Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

(89:8) En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

(45:9) af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

(47:3) Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

(69:23) Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

(22:22) Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet! 

HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

(69:29) lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

(44:23) nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær,

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

Til Korherren. Salme af David (140:2) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,

(51:17) Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

(80:9) Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;

Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.

(34:13) Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.

Til Korherren. Al-shushan-edut. Miktam af David. Til Belæring. (60:2) Dengang han førte Krig mod Aram-Naharajim og Aram-Soba, og Joab vendte tilbage og slog tolv tusind Edomitter i Saltdalen (60:3) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN! 

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

(77:12) Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.

(63:5) Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

(68:32) De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.

De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

(45:11) Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus,

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

(85:7) Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David (58:2) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

(34:3) min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

(31:3) du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre;

Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte;

Maskil af David. En Bøn. Dengang han var i Hulen (142:2) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

(63:3) (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

(46:3) Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

(89:7) Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig!

(18:27) du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.

alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

(22:5) På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.

giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.

(22:9) "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

(31:4) thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.

(34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

(18:12) han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (54:2) Dengang Folkene fra Zim kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem (54:3) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,

Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid! 

(56:5) og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;

Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

(39:8) Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

(68:18) Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."

(19:4) Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han!

(19:12) Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

(69:26) deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

(59:17) Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

(55:13) Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

(20:6) at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;

Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

(102:27) de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud! 

(62:3) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

(63:6) Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

(81:11) Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

(63:7) når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

(30:9) Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

(40:12) Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

(31:5) fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

(40:18) Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud! 

HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

(18:14) HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

(57:3) Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

(18:44) Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

(65:10) Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,

pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed;

Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

(102:14) du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

(92:15) selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft

HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!" 

Til Korherren. Salme af David (64:2) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

(51:10) mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;

thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig! 

(40:10) I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

(51:11) skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile! 

(89:27) mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god! 

thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

(55:7) Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Til Korherren. Af David. Le-hazkir (70:2) Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

(140:4) De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber.

Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

(30:4) Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!

(44:10) Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer.

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.

(89:6) Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

(47:7) Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;

Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,

(69:9) fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! 

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

(84:5) Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.

(92:14) plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,

Til Korherren. Til Strengespil. Salme af Asaf. En Sang (76:2) Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel,

(51:16) Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;

(46:12) Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela. 

Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

(92:6) Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide!

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

(20:3) Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;

Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!

Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,

(18:38) Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid! 

(68:21) En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

(22:12) Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;

Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

(18:10) Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

(49:15) I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

(84:4) Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,

(31:21) Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.

(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"

(92:11) Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.

HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

(38:12) For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

(31:7) du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.

(18:39) slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

(20:5) Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd,

du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.

Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

(62:11) Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

(47:8) thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.

(102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

(18:9) Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der.

Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

(81:4) stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

(18:37) du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

(69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

(54:6) Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

(89:12) Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

(45:4) Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,

(42:4) Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten;

(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.